Det går stejlt ned ad bakke for de danske fonde og filantropiske foreninger, både når det handler om befolkningens kendskab til deres eksistens og opfattelsen af, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave.
Det fremgår af en ny kendskabsanalyse, som Fondenes Videnscenter netop har udgivet baseret på analyseinstituttet Kantar Publics interviews med flere end 2.100 danskere i maj i år.
Når det gælder andelen af respondenter, som uhjulpet kan nævne en fond, er der sket et fald på hele 12 procentpoint sammenlignet med videnscentrets tilsvarende kendskabsundersøgelse fra 2022. Hvor 71 procent af de adspurgte sidste år kunne nævne navnet på mindst én fond, er andelen i den nye undersøgelse 59 procent.
Ikke kun sidste år, men også i 2020 og 2021 var dét tal højere.
Den nedadgående tendens fortsætter i samme takt, når det gælder den danske befolknings vurdering af fondenes samfundsmæssige værdi. Både i forhold til udsagnet ’De danske fonde løfter en vigtig samfundsopgave’ og udsagnet ’De danske fonde gør en positiv forskel i det danske samfund’ er 2023-tallet det laveste i et femårigt perspektiv.
60 procent af de adspurgte i år mener, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave. Den tilsvarende andel i de forrige fire års undersøgelser svingede mellem 64 og 71 procent.
Lidt flere af respondenterne, 63 procent, har den opfattelse, at fondene gør en positiv forskel i det danske samfund. På dét spørgsmål lå andelen, som erklærede sig enig eller helt enig i udsagnet, de forrige fire år mellem 69 og 76 procent.
Har oprustet på kommunikationsområdet
De markante dyk i 2023-udgaven af kendskabsundersøgelsen overrasker ph.d. og cand.oecon. Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
”Flere af fondene har virkelig oprustet meget på kommunikationsområdet, har ansat mange kommunikationsfolk og etableret store kommunikationsafdelinger. De gør væsentligt mere end tidligere for at komme i medierne, så derfor undrer udviklingen i tallene mig,” siger Kasper Møller Hansen.
Der ligger en demokratisk værdi i, at flere danskere ved, hvad fondene er for nogen og er opmærksomme på, præcis hvem der har finansieret redningsstigen på havnen eller det nye, store diabetesprojekt
Kasper Møller Hansen – Ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Professoren, som blandt andet forsker i holdningsdannelse og vælgeradfærd, understreger, at det i hans optik absolut ikke er mediernes skyld, at både kurven over kendskab til fondene og anerkendelsen af deres samfundsbetydning er dalet.
”Hvis man lavede en Infomedia-søgning over det antal gange, fondene er nævnt i medierne, ville tallet sikkert være stigende. Man må bare konstatere, når man kigger på undersøgelsen, at fondene ikke er i hus endnu i forhold til den brede befolkning. Det er vigtigt med åbenhed og viden om, hvor penge til blandt andet forskning kommer fra – både af hensyn til fondene, forskerne og demokratiet. Der ligger en demokratisk værdi i, at flere danskere ved, hvad fondene er for nogen og er opmærksomme på, præcis hvem der har finansieret redningsstigen på havnen eller det nye, store diabetesprojekt. Derfor er det centralt at løfte kendskabet til fondene,” siger Kasper Møller Hansen.
Corona-indsatser var meget synlige
Hanne Elisabeth Rasmussen, der er direktør i Fondenes Videnscenter, anerkender, at der er tale om et stort fald, når andelen af respondenter, som uhjulpet kan nævne mindst én fond, fra 2022 til 2023 er dalet fra 71 til 59 procent.
”Jeg vil fremhæve, at vi stadig har et højt niveau af uhjulpet kendskab til fondene, men faldet på 12 procentpoint fra 2022 til 2023 ér stort. Og selvom vi gennem årene har set udsving i kendskab, ligger det uhjulpne kendskab i 2023 lavere end i de seneste seks års undersøgelser,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
De ting, flere fonde gjorde under corona, var for eksempel enormt synlige med blandt andet håndsprit og indsatser på plejehjem, mens mange af pengene nu går til projekter, der er mindre synlige i almindelige menneskers hverdag
Hanne Elisabeth Rasmussen – Direktør, Fondenes Videnscenter
Hun understreger, at Fondenes Videnscenter ikke med sikkerhed kan svare på, hvad årsagen til faldet i kendskab er.
”Men vi forventer, at det hænger sammen med, hvor meget folk ser og møder fondene. Den type af aktiviteter, fondene går ind i, betyder simpelthen noget for kendskabet til dem. Nogle indsatser er jo meget mere synlige end andre. De ting, flere fonde gjorde under corona, var for eksempel enormt synlige med blandt andet håndsprit og indsatser på plejehjem, mens mange af pengene nu går til projekter, der er mindre synlige i almindelige menneskers hverdag. Nationale AI-projekter og testcentre for forskere rammer ikke på samme måde ind i danskernes hverdag her og nu,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Når det gælder faldet i andelen af respondenter, der mener, de danske fonde løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i det danske samfund, minder Hanne Elisabeth Rasmussen om, at der gennem årene typisk har været udsving på fem-syv procent.
”Men det fald, vi ser i 2023, er markant. Jeg tror, at det både hænger sammen med, at den generelle tillid er faldet lidt – også til andre institutioner end fondene – og med faldet i kendskabsgraden. Så samtidig med, at tilliden til fondene falder lidt og færre kan nævne en fond ved navn, er der også færre, der mener, at fondene løfter en vigtig samfundsopgave og gør en positiv forskel i samfundet,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Danskerne opdager ikke fondene
- Er der ikke et paradoks i, at fondene deler flere og flere penge ud, samtidig med at anerkendelsen af deres betydning i samfundet falder?
”Jo, det kan man godt sige. Jeg tror, at mange danskere slet ikke tænker over, hvordan de møder fondene i deres hverdag, for de opdager det ikke. En stor del af de 26 milliarder kroner, fondene samlet deler ud, kommer fra de rigtig store fonde. De uddeler blandt andet mange penge til forskning og langsigtede indsatser, som danskerne får glæde af på et tidspunkt, men hvor fondsuddelingerne ikke ses eller opleves af brugerne. Det gælder for eksempel støtte til dansk konkurrenceevne, udviklingen af sociale indsatser, biodiversitet og forskningscentre,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Hun tilføjer, at det ”selvfølgelig er træls”, at anerkendelsen af fondenes samfundsbetydning falder.
”Men det er bare i mange tilfælde svært at gøre fondsuddelinger supertydelige for den enkelte dansker,” mener Fondenes Videnscenters direktør.
Vi har allerede skruet meget op for antallet af undersøgelser, faktaark, webinarer og opslag på LinkedIn i år, hvor vi leverer langt mere end tidligere, og det vil vi blive ved med
Hanne Elisabeth Rasmussen – Direktør, Fondenes Videnscenter
Ifølge Hanne Elisabeth Rasmussen er det formentlig meget forskelligt fra fond til fond, hvorvidt de synes, kendskabet til dem er vigtigt eller ej.
”Men hvis fondene vil øge danskernes fornemmelse af, hvad de gør, og hvilken værdi, de har for samfundet, handler det nok meget om at prøve at oversætte uddelingerne til noget nærværende for den brede befolkning. Jeg tror, at hvis flere fonde kommunikerer mere og endnu tydeligere også om de mere komplekse ting, de støtter, vil det øge forståelsen i befolkningen for den betydning, fondene har i Danmark. Men det må være op til den enkelte fond at vurdere, hvad der er vigtigt og relevant for dem at gøre,” understreger Hanne Elisabeth Rasmussen.
- Et af de to hovedformål med stiftelsen i 2017 af Fondenes Videnscenter var ’at øge kendskabet til de danske fonde og filantropiske foreninger, deres rammevilkår og aktiviteter og deres betydning for samfundet’. Tænker du, at der er noget, I i Fondenes Videnscenter kan og skal gøre bedre eller anderledes, når I sidder med en undersøgelse, som viser, at både kendskabet til fondene og anerkendelsen af deres samfundsbetydning er for nedadgående?
”Vi tager da undersøgelsen alvorligt i forhold til, hvad vi kan gøre som videnscenter. Vi har allerede skruet meget op for antallet af undersøgelser, faktaark, webinarer og opslag på LinkedIn i år, hvor vi leverer langt mere end tidligere, og det vil vi blive ved med. Vi prøver at skabe så meget let tilgængelig information som muligt. Men realiteten er nok, at vi med vores information i høj grad rammer dem, der i forvejen er fagligt engagerede og/eller får bevillinger fra fondene,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Bevillingsmodtagere skal fortælle om bevillinger
Professor Kasper Møller Hansen mener ikke, at fondenes kendskabsudfordringer og den manglende anerkendelse af deres samfundsbetydning skal løses med mere kommunikation fra fondene.
I stedet opfordrer han fondene til i højere grad at ’opdrage’ forskere og andre bevillingsmodtagere til konsekvent at gå ud bredt og fortælle om både de projekter, de laver, og om hvor støtten kommer fra.
”I forhold til de forskere, der får finansieret deres forskning af fonde, bør fondene være mere insisterende på, at forskerne selv går ud i medierne og offentligheden og fortæller om deres forskning, således at det er forskerne selv og ikke kommunikationsafdelingen i en fond, der står som afsender. Eksempelvis er nogle af mine kolleger fantastisk dygtige og publicerer de bedste steder, men får til gengæld ikke kommunikeret det bredt ud, når de opnår fantastiske resultater. Dermed misser både forskere og fonde en meget central lægmandsformidling,” siger Kasper Møller Hansen.
Han tilføjer, at hvis forskerne ikke selv er gode til den del, der handler om ekstern kommunikation, kan de bede om hjælp i fondenes store kommunikationsafdelinger.
Samme tankegang bør gøre sig gældende inden for andre områder, der modtager fondsstøtte.
”Også inden for kulturen tror jeg, det vil højne kendskabet til fondene, hvis det er teatre eller musikfestivaler frem for fondenes kommunikationsafdelinger, som er tydelige overfor publikum og medlemmer omkring, hvor pengene kommer fra. Tænk, hvis for eksempel alle, der har været publikum til Grøn Koncert, har viden med sig hjem om, hvilke fonde der har støttet arrangementet – så er man nået vidt. På samme måde skal fondene overveje at forpligte den lille fodboldklub til at fortælle sine medlemmer, at de fodbolde, de spiller med, er betalt af dén og dén fond,” lyder opfordringen fra Kasper Møller Hansen.
Hele kendskabsundersøgelsen kan ses på Fondenes Videnscenters hjemmeside.
